I sidste uge var jeg til første møde med jobkonsulenten. Første møde gik ud på at lære hinanden at kende, sådan at vi har et fælles udgangspunkt for at få mig i arbejde i mit drømmejob.
To vigtige ting kom der ud af denne samtale:
Hun gav mig en deadline for hvornår jeg skal være i job 1. juni 2011.
Jeg skal ikke søge revl og krat, jeg skal give mig tid til at søge de jobs som jeg gerne vil have.
Jeg havde sendt eksempler på tidligere ansøgninger og CV til hende inden mødet. Ud over det materiale som jeg fik udleveret af jobkonsulenten, så fik jeg stillet til opgave at arbejde med mit brutto CV. Jeg havde dog sendt hende en gammel udgave og vidste at jeg et sted på en USB-stik havde en bedre udgave. Så den skulle jeg også hjem og finde. Så skal jeg se hvordan jeg kan indkorporere de råd jeg har fået i det design jeg har.
Hvad skal hun ellers hjælpe mig med:
Ansøgninger
CV
Tests
Fokusere
Motivation
Gå efter drømmen
Jeg gik fra mødes med en god følelse. Dejligt at have en jobkonsulent tilknyttet, som kan hjælpe en med at holde fokus på jobjagten, så man ikke går helt i stå.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar