Hov, hvad søren er nu det? Jeg skal ikke op og det er ikke søndag. Nå ja, jeg er blevet skilt fra min arbejde. Ja, det er vel nærmest sådan at jeg føler det. Jeg fik et ultimatum som jeg afslog, og nu har jeg altså "Juleferie". Men jeg kan jo ikke bare ligge der og snue hele dagen. Jeg er nu desperate housewife med en plan over jul og nytår.
Så jeg går i gang med planlægningen. Jeg har læst et sted at man skal have en plan ellers bliver man deprimeret, når man ikke længere har sit job at stå op til.
Så jeg laver en aftale om at komme ud i Firmaet for at få afsluttet de sidste ting på jobbet om mandagen. Jeg skal aflevere den endelige underskrevne opsigelse, så jeg mødes lige kort med min chef. Jeg skal have overdraget de faste opgaver jeg havde i gruppen, og jeg skal have afsluttet og overleveret alt i forbindelse med kunstforeningen. Så skal jeg spise en sidste frokost med mit team, have fjernet alle de personlige ting, som har hobet sig op igennem så mange år.
De første dage derefter går faktisk med hygge og med at besøge venner og familie. Jeg skal helst have en masse aftaler, jeg skulle jo nødig gå i stå.
Men tilbage til Desperate Housewife temaet, så gik dagen op til jul med at bage. Jeg havde jo hørt at man skal bage til jul og det har jeg faktisk aldrig prøvet. Jeg var dog til et bestyrelsesmøde hvor der blev serveret pebernødder, og de var faktisk rigtig gode... de bed lidt efter mig, for hvad jeg aldrig havde vist så skulle der peber i pebernødder... AHAAAA. Jeg fik opskriften, og så gik jeg i gang. Jeg har inden jul bagt pebernødder, rutebiler, vaniljekranse, og et enkelt lille brød - hver dag sit projekt. Jeg stod op om morgenen og fik bagt, og så i gang med de andre aftaler, som på magisk vis dukkede op i min kalender.
Jeg gik på indkøb for at få købt det man nu skulle have til jul - fik jeg nævnt at jeg skulle lave julemiddagen for første gang i mit liv. Det var faktisk et stort projekt, for alle har jo en idé om hvordan det skal være og det kan godt være svært at få forenet alle disse ting og få ni forskelliges ønsker til at gå op i en højere enhed. Men det lykkedes da, synes jeg selv. Også selvom jeg skulle skrælle kartofler.... nogen Fanden har skabt i vrede... fik dog lidt hjælp til den del af projektet.
Her er et lille udsnit af resultaterne:
Det sidste projekt jeg påtog mig inden jul... DET kunne jeg godt have undværet, dagen efter jeg var stoppet i firmaet, begyndte næsen at løbe og jeg blev bare mere og mere skidt tilpas, og så fik jeg selvfølgelig influenza, og om lørdagen, så fik jeg hold i ryggen, og om mandagen begyndte et forkølelsessår... Jeg er ALDRIG syg, så jeg skal da love for at min krop reagerede fysisk på de omstillinger og ændringer som er sket.
Kære julemand, giv mig mit gode helbred tilbage - jeg lover jeg nok skal være artig.... nok



Kære Mona, stop nu den der jagt på det uopnåelige, ellers bliver du sku stresset. Nu har du prøvet at bage HVER DAG, lave julemiddag til 9 - rimelig stort projekt - så godt klaret. Jeg lover dig, du bliver helt rask igen og du får energi til at finde din nye vej i livet - jeg ved det - for jeg har selv prøvet det. Jeg ved, du har gang i endnu et stort projekt inden NYTår, når det er overstået og forresten HAPPY NEW YEAR OG et fantastisk 2011 - og alle årene fremover - så skal du til at tænke på dig selv og ikke alle projekterne. Det ønsker jeg dig held og lykke med - for jeg kender dig ret godt. kan du nu have det så godt til vi høres ved igen - du er bare en TOP DOLLAR kvinde (forfærdeligt udtryk egentligt), men jeg mener af hele mit hjerte - at du er en fantastisk søster og kvinde.....knus s
SvarSlet