Sådan føles det i hvert fald, nu hvor jeg har brugt halvanden døgn på at lave nyt layout på mit CV. Jeg er heller ikke helt venner med det nye program InDesign som jeg bruger til det, men jeg skal dæl'me nok bestemme over det. Jeg er da også selv rimelig tilfreds med resultatet. Jeg har selvfølgelig sendt det til jobkonsulenten og et par andre stykker, så de kan revidere på mit ellers yderst perfekte arbejde.
Nå, man skal heller ikke tro at man ved alt, og jeg kan godt tåle kritik. Så allerede i går svarede min søster retur med et par punkter, hun syntes at jeg skulle ændre. Hun mente, at jeg var lidt fokuseret på jeg, jeg, jeg, og da jeg læste det igennem, så kunne jeg jo godt se at det er korrekt. Så det blev rettet.
Der er jo en dybere mening med at sende det ud til andre, for hvis de ser det, så betyder det også at potentielle nye arbejdsgivere spotter det også, og at det ligeledes irriterer og skurer i deres øjne. Det går jo ingenlunde, for de skal jo helst blive blændet af mit fantastiske CV.
CV'et skulle gerne fremstille den mere menneskelige side af mine kvalifikationer. Mit jobmål er nemlig: at arbejde med mennesker fremfor maskiner, men alligevel gøre brug af mine administrative erfaringer. Og når man som jeg har arbejdet med IT og maskiner primært, så kan alle de andre ting jeg har lavet i min fritid nemt glide i baggrunden.
I hvert fald har jeg lige sendt første udgave til en potentiel ny arbejdsgiver, og så må vi se om de synes om det og om mig. Men ellers er der helt sikkert en anden på et senere tidspunkt. Jeg kan mærke at døren står på klem, nu skal jeg bare have sparket den op på vid gab. Kryds fingre derude, og send god karma!
I can, I know I can!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar