Sved, blod og tårer

Sådan føles det i hvert fald, nu hvor jeg har brugt halvanden døgn på at lave nyt layout på mit CV. Jeg er heller ikke helt venner med det nye program InDesign som jeg bruger til det, men jeg skal dæl'me nok bestemme over det. Jeg er da også selv rimelig tilfreds med resultatet. Jeg har selvfølgelig sendt det til jobkonsulenten og et par andre stykker, så de kan revidere på mit ellers yderst perfekte arbejde.
Nå, man skal heller ikke tro at man ved alt, og jeg kan godt tåle kritik. Så allerede i går svarede min søster retur med et par punkter, hun syntes at jeg skulle ændre. Hun mente, at jeg var lidt fokuseret på jeg, jeg, jeg, og da jeg læste det igennem, så kunne jeg jo godt se at det er korrekt. Så det blev rettet.
Der er jo en dybere mening med at sende det ud til andre, for hvis de ser det, så betyder det også at potentielle nye arbejdsgivere spotter det også, og at det ligeledes irriterer og skurer i deres øjne. Det går jo ingenlunde, for de skal jo helst blive blændet af mit fantastiske CV.
CV'et skulle gerne fremstille den mere menneskelige side af mine kvalifikationer. Mit jobmål er nemlig: at arbejde med mennesker fremfor maskiner, men alligevel gøre brug af mine administrative erfaringer. Og når man som jeg har arbejdet med IT og maskiner primært, så kan alle de andre ting jeg har lavet i min fritid nemt glide i baggrunden.

I hvert fald har jeg lige sendt første udgave til en potentiel ny arbejdsgiver, og så må vi se om de synes om det og om mig. Men ellers er der helt sikkert en anden på et senere tidspunkt. Jeg kan mærke at døren står på klem, nu skal jeg bare have sparket den op på vid gab. Kryds fingre derude, og send god karma!

I can, I know I can!

Brug biblioteket

Når jeg skal lære noget nyt, plejer jeg at gå meget intens til værks, og kun læse om dette emne. Allerede inden jeg besluttede mig for at sige nej tak til omstrukturering, så havde jeg være inde og checke bibliotekets base for at se hvad der var af muligheder for at låne bøger som kan hjælpe mig til mere indsigt i at jage et nyt job.

Jeg har ikke søgt job i tolv år, jo, et enkelt job hist og her, men ikke sådan som nu. Jeg har sendt en ansøgning hist og her i løbet af årene, dog mest internt. Men nu gælder det jo for alvor, så nu må jeg hellere undersøge området grundigt.

Jeg har læst en bog som hedder "Kom på Benene igen" - Sådan klarer du en fyring af forfatter Rikke Hørsted.

Den handler mest og det psykologiske i at miste sit job. Da jeg jo mere eller mindre selv har bestemt at stoppe, så kunne jeg mærke at jeg ikke sørger over mit tabet af mit job. i virkeligheden, så tror jeg at jeg sørgede den dag jeg fik beskeden og i de dage indtil jeg havde taget den endelige beslutning, og derefter har jeg ikke kigget mig tilbage. Heller ikke selvom en af mine tidligere kolleger, konstant afslutter sin sms'er med - Og har du fortrudt nu??? Nej, søde Omse, det har jeg ikke!

Et par ting som jeg dog fik med fra bogen:

Det altid vigtigt at gøre noget ud af mig selv, især når jeg forlader huset, men også alligevel. Jeg kunne godt mærke at den faldgrube kunne jeg være faldet i, og ikke tage make up på og ikke klæde mig pænt på. Men alle ved det, men man tænker måske bare ikke altid over det.

Dernæst var det også vigtigt at motionere og komme ud blandt mennesker, og det skal jeg også i gang med igen, men det nærmeste har altså været at gå tur med min paphund, når han har været på besøg. Så det skal jeg blive bedre til. Det er nok bare om at komme i gang igen.

Et par andre emner som jeg skal kigge lidt mere på, er det hvor hun skriver om at finde en gratis coach. Hun skriver at man skal finde en person, som man har/har haft et godt forhold til. Jeg tror også at det kan være en person som man på den ene eller anden måde beundrer. Jeg valgte i hvert fald at sætte mig til at læse Ole Henriksens biografi - et ærligt liv. Og hvorfor gjorde jeg så det? Det gjorde jeg, fordi at han er et meget positivt menneske og fordi han har opnået noget. Der findes ikke noget menneske på jorden, som oser så meget af positivitet, som han gør. Han kan i hvert fald motivere om noget. Jeg får næsten trang til at citere Viktor Borge "Smilet er den korteste afstand mellem to mennesker." 

Endelig handler det også om at kunne visualisere sig til et mantra som kan hjælpe en på vej. Det kan gøres på mange måder, men når man har valgt sin gratis coach, skal man finde en måde at huske sig selv på hvad han/hun ville gøre, og holde en fokuseret. Det kan man gøre på flere måder, man eksempeltvis bære et smykke som konstant påmindelse eller læse bogen igen og igen, eller lave en collage og hænge op (forresten en af Ole Henriksens store hobbyer) og på den måde visualisere målet. Jeg må nok i gang med at være kreativ. Hvis det lykkedes, så skal I nok høre mere her på siden.

Men mit råd er altså brug biblioteket.

Jobkonsulenten

I sidste uge var jeg til første møde med jobkonsulenten. Første møde gik ud på at lære hinanden at kende, sådan at vi har et fælles udgangspunkt for at få mig i arbejde i mit drømmejob.

To vigtige ting kom der ud af denne samtale:
Hun gav mig en deadline for hvornår jeg skal være i job 1. juni 2011.
Jeg skal ikke søge revl og krat, jeg skal give mig tid til at søge de jobs som jeg gerne vil have.

Jeg havde sendt eksempler på tidligere ansøgninger og CV til hende inden mødet. Ud over det materiale som jeg fik udleveret af jobkonsulenten, så fik jeg stillet til opgave at arbejde med mit brutto CV. Jeg havde dog sendt hende en gammel udgave og vidste at jeg et sted på en USB-stik havde en bedre udgave. Så den skulle jeg også hjem og finde. Så skal jeg se hvordan jeg kan indkorporere de råd jeg har fået i det design jeg har.

Hvad skal hun ellers hjælpe mig med:

Ansøgninger
CV
Tests
Fokusere
Motivation
Gå efter drømmen


Jeg gik fra mødes med en god følelse. Dejligt at have en jobkonsulent tilknyttet, som kan hjælpe en med at holde fokus på jobjagten, så man ikke går helt i stå.