Desperate Housewife

Hov, hvad søren er nu det? Jeg skal ikke op og det er ikke søndag. Nå ja, jeg er blevet skilt fra min arbejde. Ja, det er vel nærmest sådan at jeg føler det. Jeg fik et ultimatum som jeg afslog, og nu har jeg altså "Juleferie". Men jeg kan jo ikke bare ligge der og snue hele dagen. Jeg er nu desperate housewife med en plan over jul og nytår.
Så jeg går i gang med planlægningen. Jeg har læst et sted at man skal have en plan ellers bliver man deprimeret, når man ikke længere har sit job at stå op til.
Så jeg laver en aftale om at komme ud i Firmaet for at få afsluttet de sidste ting på jobbet om mandagen. Jeg skal aflevere den endelige underskrevne opsigelse, så jeg mødes lige kort med min chef. Jeg skal have overdraget de faste opgaver jeg havde i gruppen, og jeg skal have afsluttet og overleveret alt i forbindelse med kunstforeningen. Så skal jeg spise en sidste frokost med mit team, have fjernet alle de personlige ting, som har hobet sig op igennem så mange år.
De første dage derefter går faktisk med hygge og med at besøge venner og familie. Jeg skal helst have en masse aftaler, jeg skulle jo nødig gå i stå.
Men tilbage til Desperate Housewife temaet, så gik dagen op til jul med at bage. Jeg havde jo hørt at man skal bage til jul og det har jeg faktisk aldrig prøvet. Jeg var dog til et bestyrelsesmøde hvor der blev serveret pebernødder, og de var faktisk rigtig gode... de bed lidt efter mig, for hvad jeg aldrig havde vist så skulle der peber i pebernødder... AHAAAA. Jeg fik opskriften, og så gik jeg i gang. Jeg har inden jul bagt pebernødder, rutebiler, vaniljekranse, og et enkelt lille brød - hver dag sit projekt. Jeg stod op om morgenen og fik bagt, og så i gang med de andre aftaler, som på magisk vis dukkede op i min kalender.
Jeg gik på indkøb for at få købt det man nu skulle have til jul - fik jeg nævnt at jeg skulle lave julemiddagen for første gang i mit liv. Det var faktisk et stort projekt, for alle har jo en idé om hvordan det skal være og det kan godt være svært at få forenet alle disse ting og få ni forskelliges ønsker til at gå op i en højere enhed. Men det lykkedes da, synes jeg selv. Også selvom jeg skulle skrælle kartofler.... nogen Fanden har skabt i vrede... fik dog lidt hjælp til den del af projektet.

Her er et lille udsnit af resultaterne:

Det sidste projekt jeg påtog mig inden jul... DET kunne jeg godt have undværet, dagen efter jeg var stoppet i firmaet, begyndte næsen at løbe og jeg blev bare mere og mere skidt tilpas, og så fik jeg selvfølgelig influenza, og om lørdagen, så fik jeg hold i ryggen, og om mandagen begyndte et forkølelsessår... Jeg er ALDRIG syg, så jeg skal da love for at min krop reagerede fysisk på de omstillinger og ændringer som er sket.

Kære julemand, giv mig mit gode helbred tilbage - jeg lover jeg nok skal være artig.... nok

Omstruktureret - hvad skal man vælge???

Pludselig bliver man kaldt ind til møde mandag morgen, og får at vide at halvdelen af afdeling skal omstruktureres. Hvordan skal man håndtere denne viden? Jeg blev en del mere berørt end jeg havde regnet med. Vi havde netop overstået en større fyringsrunde, og synes selv at jeg var afklaret der. Der skete dog det at vi gik ram forbi. Og så er den hellige grav vel velforvaret, eller hvad? Ja, det troede vi da i hvert indtil den 2 december, hvor vi fik beskeden.
Jeg bliver som den første kaldt ind til chefen, jeg var stadig forholdsvis rolig, men da jeg fik beskeden - Du modtager hermed en varslings om at skulle flytte tilbage til kundeservice (efter 11½ år) eller du kan betragte dig som opsagt - så blev jeg faktisk overraskende ked af det.
Jeg fik 10 dage til at tage en beslutning. Skal jeg tage det trygge job, som jeg ville blive ked af at møde ind til hver dag eller skal jeg tage en fritstilling?
Den beslutning blev jeg nødt til at tage sammen med min kæreste, for vi havde netop få dage forinden aftalt at flytte sammen. Vi blev dog hurtigt enige om at jeg skulle vælge at sige nej tak, og tage den fritstilling og den slutpakke som vi blev tilbudt.
Den 14. december 2010 meddelte jeg min chef at jeg havde valgt at sige Nej Tak til den nye stilling. Jeg var i de 10 dage blevet meget afklaret på at det var det jeg ville, og jeg kunne sagtens være gået før, men jeg har ingen grund til at smække med nogen døre og jeg ville også være 200 pct. sikker på min beslutning. Det betød jo heller ikke at jeg ikke var ked af det, for det var jeg og det er jeg. Jeg vil da savne mine kolleger, men jeg er sikker på at de savner mig mere... Ja, man har da i hvert fald lov til at håbe.
Jeg har 6 måneders opsigelse og får også en måneds fratrædelse. Derudover så har jeg fået en god outsourcingplan fra firmaet med konsulentbistand. Det er derfor ikke en dør der smækker, men en ny der åbner sig.