Efter to år i jobbet så valgte de høje chefer i Tyskland at lukke den danske afdeling ned. Det betød at halvdelen af den kontrakt vi sad på blev udliciteret til en anden virksomhed i Portugal og resten sendt til vores svenske afdeling i Helsingborg.
Vi fik det at vide 3 mdr. inden og vi skulle blive der tiden ud, dog fik vi en aftrædelsesordning og mulighed for at stoppe før tid såfremt at vi fik andet job. Det var der heldigvis også nogen som gjorde, men ikke alle.
Tiden op til at firmaet officielt lukkede blev træg, for motivationen er svær at finde, vi har kolleger som er kede af det og kolleger som er vrede og kolleger som er passive og afmattede. Men vi kom igennem det og sluttede med en fest for fyrede.
Vi er nu er del som er ledige, men det er svært at tage sig sammen til at mødes, da vi kæmper hver især med at få hverdagen til at hænge sammen. Vi skal have hverdagen til at fungere.
For mit eget vedkommende synes jeg, at jeg skal være super aktiv hver dag og få noget fra hånden. Der skal trænes, der skal laves syltetøj og rødbeder og der skal besøges veninder og gøres noget af alt det som ikke var muligt før på grund af arbejdstiderne. Jeg synes at det er svært at tillade sig selv at slappe af.
Men nu er det altså på den igen med møder med a-kasse, jobcenter osv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar