tirsdag den 24. maj 2011

Projektstyring

Jeg tænkte at jeg måtte gøre noget, for der er ikke nemt at komme arbejdsgiverene i tale i øjeblikket. De kan få hvem de vil, og det gør det bestemt ikke nemmere at man er bosat i Nordjylland.
Jeg havde set et kursus i avisen, som jeg rigtig gerne ville have, faktisk ønsket det i længere tid. Men det var ikke blevet til noget.
Men denne gang skulle det blive anderledes. Da jeg ikke er rigtig ledig endnu, blot fritstillet, så tog jeg fat i min chef og hørte om hun ville undersøge muligheden for at firmaet ville lægge pengene ud (selvom jeg jo er fritstillet), og det lykkedes at få lov til at deltage på kurset. Vi måtte godt nok kæmpe lidt med den drabelige bureaukratidrage, men vi vandt. Så for snart 6 uger siden startede jeg på kursus i projektstyring, og sidder i disse dage og skriver det sidste af opgaven færdig.
Det har været et meget spændende kursus hvor jeg har lært en masse nye værktøjer, som jeg kan bruge i mit fremtidige job. Altså når jeg finder et! Men jeg er stadig sikker og vis på at det sker, det er kun et spørgsmål om tid.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar